Der er god sandsynlighed for, at du har opdaget hvor populære SUP boards er blevet her i Danmark. Næsten uanset hvor man tager hen, når der er godt vejr og vand i nærheden, så kan man se folk padle rundt ude på et SUP board. Efter man har prøvet det, så er det egentligt heller ikke svært at forstå hvorfor det er blevet så populært, som det er. Det er nemlig en enormt sjov, nem og hyggelig form for sport, som alle kan være med på.
Hvad er et SUP-board?
SUP-boards er en ny form for surfing, som er helt perfekt til den danske sommer. Hvor surfing kræver store bølger, vind og vildt vejr, så kræver SUP-boards det modsatte. SUP-boards er nemlig helt perfekte til omgivelser med stillestående vand, hvilket vi har utroligt meget af her i Danmark.
SUP er en forkortelse for Stand-up paddleboard. Ideen er altså, at man står op på boardet og skubber sig frem i vandet med en åre. Det giver en sjov form for motion og en helt unik måde, at nyde solen på. Når man først begynder på at tage ud på et SUP-board, så vil man have svært ved bare at holde balancen mens man padler ud gennem vandet. Man lærer dog rimeligt hurtigt, at holde balancen og herefter kan man begynde på at tilføje andre elementer til sporten for at gøre den ekstra spændende. Der er f.eks. mange, som dyrker yoga ude på vandet eller tager en bold med, som man kan kaste frem og tilbage imens man står på boardet.
SUP-boarding er en sport, som hele familien kan være med til. Alle fra helt små børn til fuldvoksne kan have det super sjovt med denne vandsport. På grund af alsidigheden af SUP-boards kan man også både bruge dem til en stille idyllisk tur, hvor man nyder naturen eller til en mere aktiv form for sport, hvor man udfordrer kroppen.
Kunne du godt tænke dig et SUP-board?
Hvis dette lyder som noget for dig, så er det bare med at anskaffe dig et SUP-board, så du kan hoppe med på trenden. Du kan finde det perfekte SUP-board her. En af de gode fordele ved SUP-boards er også, at det ikke er en specielt dyr sportsgren. Alt du skal bruge er et board, som ikke koster en bondegård, og så er du klar til at komme ud og have det sjovt.
Bedøm denne side
Klik på en stjerne